Etiketter

tirsdag den 29. juli 2014

Hvepsefanger


Lige så dejlig sommeren er, lige så frygtelig er det med alle de hvepse.
Da vi den anden aften måtte flygte ind under aftensmaden, måtte jeg hellere gøre noget ved det!

Jeg har lavet 3 hvepsefangere, så nu må se om de virker!



Vil du gøre mig kunsten efter skal du bruge en tom engangsflaske og en stump vandslange.

Skær to huller i flasken lidt mindre end vandslanges diameter. Klip to vandslange stykker a 5cm. og mas dem i hullerne.
Nu skal du blot fylde lidt lækkert i flasken til hvepsene. Hos mig fik de en øl, for det har jeg læst mig til at de rigtig godt kan lide.

Virker de, er næste projekt at lave en pæn udgave af fælden ;)

lørdag den 19. juli 2014

Rib kanter og syning af en heldragt DIY

Som lovet flere steder har jeg lavet en DIY på syning af en heldragt, så sidst der kom en igennem maskinen, blev der taget billeder undervejs.

Er der noget der ikke virker logisk eller bare ikke giver mening så sig til!

Dette er det endelige resultat. Jeg har valgt at sætte ribstykker i både ben og ærmer. Det virker rigtig godt som voksetillæg, og i den str. her så går det jo stærkt.


Alle mønstre dele klippes så de er klar til at sy

Jeg skære min min rib. Simpelthen fordi jeg synes det er nemmest! Rullesære, linial og underlag er købt i stof og stil. Det er det billigste sted jeg har fundet det.
Når jeg har ribben fremme for at skære den, så skære jeg mere end jeg skal bruge, så har jeg nemlig til lageret så slipper jeg for denne arbejdsgang næste gang. Det er nemlig at finde tingene frem og tilbage der tager længst tid.
Mine strimler er 4 cm brede.

De færdige strimler.

Ribben klippes til ærmer og ben.

Nu overlockes ærmerne på bagstykket og på den side af forstykket, hvor knapåbningen IKKE skal være.

Ribben overlocket på i halskanten. Fra midten af forstykket, til midten på ærmet.

Kilen syes på. Jeg er klart fan af kiler i heldraget. Synes pasformen er så meget meget bedre, så spring den endelig ikke over.

Ribben til ærmer og ben overlockes sammen

Nu er det tid til at overlocke ribben i ben åbningen på både for og bagstykket.

Nu er det tid til at få stikket ribkanterne fast. Du kan gøre det på såvel en covermaskine som en alm. symaskine. Her har jeg anvendt min alm. maskine.

Ribben stikkes fra forsiden.

Den bliver foldet 4 gange i denne DIY, men du kan sagtens nøjes med 3. Så undlader du blot at folde den på bagsiden. Så klipper du blot det overskydende rib af helt tæt på din syning. Det trævler ikke.



 Sådan ser bagsiden ud. 4 fold giver en flot finish, men har du ikke mod på det så brug 3 fold. Det er kun dig der ser forskellen

Nu er det tid til at du skal overlocke den ærmesøm du mangler. 
Her ses den fra vrang siden af.

Og her fra retsiden. Jeg har stukket syningen ned så den ligger fladt.
Nu er det tid til at overlocke sidesømmene.

Nu er det tid til at sy ribben i. Ribben er i dobbelt lag og syes på ret mod ret. Vær OBS på at få lagt for og bagstykke af benene ens i begge sider. Ellers er det blot at overlocke ribben på i både arme og ben.

Nu er dragten syet. Nu er det blot at monterer trykknapper i hals og ben åbning. Jeg anvender KAM knapper. Du finder dem billigst på ebay.

Det færdige resultat ala MOLO. Den falder rigtig flot til når den kommer på.


Håber at i kunne bruge denne DIY og god syning der ude.

Næsten et år er gået....

Næsten et år er gået siden sidste indlæg på bloggen. Noget der i den grad har prikket til min dårlige samvittighed. Men samtidig betyder det også bare at vi har haft travlt med at være en familie, med alt hvad det indebærer.

Vi er gået fra at være en familie på fire til at være en familie på fem. Og lige om lidt skal vi fejre 1 års fødselsdag :)

Der er naturligvis blevet taget billeder er året der er gået, og de forskellige projekter. Så mon ikke at de kommer på bloggen i takt med at jeg får fingerne i dem.

Nytårsforsættet  her midt i juni må være at få opdateret meget oftere. Jeg ved jo at der er mange der kigger med.

Håber i nyder varmen der ude :)