Etiketter

torsdag den 5. september 2013

Müslibar


Laura kom direkte hjem fra skole i dag, og da de har idræts dage i disse dage, var der ingen lektier :) Jeg havde derfor en idé om at vi skulle bage. Tankerne gik på knækbrød, men Laura havde en anden mening, så knækbrødet blev lavet om til müslibar.




Da jeg ikke lige havde hjemme til den sædvanlige model måtte vi på jagt efter en ny opskrift.

Som sædvanlig kniber det gevaldigt med at følge en opskrift her hjemme. Så det endte med denne model. 

Opskrift:
1 ds. kondenseret mælk
240 g havergryn
75 g kokosmel
100 g mandler
50 g hasselnødder
50 g græskarkerner
50 g solsikkekerner
50 g sesamfrø
lidt salt

Mandler og nødder hakkes groft. Den kondenseret mælk varmes til lige under kogepunktet så den bliver godt flydende. Alle ingredienserne blandes sammen og trykkes ud i en form form beklædt med bagepapir. 

Bages i midten af ovnen ved 125 grader i ca. 60 minutter. skæres ud i passende stykker når den er afkølet. 

Jeg valgte til denne portion ikke at riste frø og kerner, da mine unger hellere vil have dem uristet. Personligt er jeg mere til den ristet version. 



Det kræver dyb koncentration at veje rigtigt af.



Men det er også super fedt når man rammer den på grammet :)

Du kan naturligvis tilsætte lige hvad du har lyst til af frø, kerner og tørret frugt. 
I følge mine unger stiger de til kategorien slik, hvis der lige rives lidt mørk chokolade over müslibaren i det den kommer ud af ovnen.
Jeg brugte kun 30 gram chokolade til hele denne portion, så det er ikke meget der går til :)

Laura har allerede konkluderet at dette er en ny favorit...

2 kommentarer:

  1. Nøøøj, den bliver vi bare nødt til at prøve herhjemme. Tak for deling af opskriften!
    Mange hilsner og knus

    Britt og Mia
    Mia sender ekstra mange hilsner til Laura <3

    SvarSlet
  2. Ser super godt ud søde. I mit næste liv vil jeg godt giftes med dig!

    Knus Sara

    SvarSlet